“Den danske Model” har vist sig uhensigtsmæssig flere gange

Anders-Peter Mathiasen: Søren og Mette i Benlås, 188 sider, Politikens Forlag 2017
Det er tredje gang på blot 10 år, den ofte højtbesungne ”Danske model” ikke har kunnet løse overenskomstfornyelse på det offentlige arbejdsmarked.

• I 2008 endte overenskomstforhandlingerne med en maratonkonflikt, hvor 75.000 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger strejkede i 70 dage, mens de ventede på et regeringsindgreb, der aldrig kom. Til sidst forhandlede parterne en aftale på plads.
• I 2013 var det 67.000 lærere, der i 25 dage blev forment adgang til deres arbejdsplads – landets folkeskoler – før politikerne greb ind og gjorde en ende på kommunernes lockout med vedtagelsen af lov 409, der regulerede lærernes arbejdstid.

”De faktiske forhold i jernindustrien” – et lånt udtryk – på den private del af arbejdsmarkedet, er i sin substans ganske anderledes. Her er det egne penge, man sætter på højkant.
Både lønmodtagere og virksomheder, må overveje ”om det kan betale sig”, om risikoen er større end den mulige gevinst ved en konflikt.
På det offentlige arbejdsmarked er det kun lønmodtagerne, der er nødt til at kigge i pungen, før en konflikt besluttes. Arbejdsgiveren kan helt cool beslutte lockout uden smålig skelen til pengene i pungen. Begrebet kendes ikke på arbejdsgiversiden af bordet. Sat på spidsen, kan man hævde, arbejdsgiveren kan opstille et regnestykke, der kan dokumentere sorte tal på bundlinjen i form af sparede lønninger til lockoutet personale. Og så har arbejdsgiveren – der kan være finansminister – hele statens pengekasse at ”spille” for. Det var grotesk tydeligt i 2013, da den socialdemokratiske finansminister – for ham var det, dikterede en storlockout på hele lærerområdet. Og da lærerne havde brugt alle pengene og pungen var tom, og forældrene på vej til at blive godt sure i skralden, besluttede folketinget at bringe konflikten til ophør. Det skete med vedtagelsen af lov nr. 409 af 26.04.2013, der bragte konflikten til ophør – og lærerne til tavshed. De har siden måttet arbejde efter Folketingsbestemte regler i lov nr. 409. En helt urimelig måde at fastlægge regler om arbejdstid for en stor gruppe offentligt ansatte.
I korthed den historiske baggrund for dette års tilrettelæggelse af lønmodtagernes forhandlinger på det offentlige område. Du kan læse mere udførligt om Lockouten, der omhyggeligt var planlagt i god tid af den daværende finansminister i bogen Søren og Mette i benlås, skrevet af Anders-Peter Mathiasen og udgivet på Politikens Forlag 2017.
Ingen lønmodtagerorganisation ønsker at blive efterladt alene i sådan en benlås på en kold og blæsende perron!

Hvordan kan spillereglerne for det offentlige i højere grad komme til at ligne de private?
Det ville være ærgerligt, hvis vi skulle opgive ”Den danske model” og lægge os i hjulene på andre europæiske lande. Vi ville miste dynamik på arbejdsmarkedet, altså det forhold, at virksomheder uden lange, formelle hindringer kan nedskære antallet af medarbejdere, så arbejdsstyrken tilpasses ordremængden; for arbejdsgiveren ret let at fyre medarbejdere; og for de ansatte en vis sikkerhed ved pludselig af blive fyret. Systemet omtales ofte som Flexicurity, altså en sammentrækning af det engelske flexibility og security. Og vupti har vi et nyt ord, fyldt af liv og klart i sin betydning. Et særkende ved den måde, vi i Danmark har valgt at ordne løn- og arbejdsforhold på.
Men! Vi må have fastlagt regler for, hvordan og hvor meget det offentlige (arbejdsgivere, politikere og lovgivere) kan satse op til afgivelse af et lockoutvarsel.
For at skabe den helt nødvendige jævnbyrdige og ligeværdige status i forhandlingssituationen!
Ordningen vil kræve nagelfasthed, enten som lov vedtaget i Folketinget eller som – på det private område – gennem en aftale indgået mellem de pågældende organisationer. Den aftale kendes i dag som Hovedaftalen.
Det er afgørende vigtigt, at en tilsvarende aftale præcist fastlægger maksimale grænser for, hvor meget en statslig arbejdsgiver kan kaste ind i et lockoutvarsel for at skabe en vis lighed mellem parterne.
De netop afgivne lockoutvarsler fra stat, regioner og kommune virker groteske i størrelse og omfang.
Forholdet kan beskrives som 1:10. Hver gang 1 lønmodtager er konfliktvarslet har den offentlige modpart varslet 10 ansatte til lockout. Et uholdbart misforhold mellem de to parter. Et misforhold, som skal ændres, hvis Den danske Model skal bestå.

Anders-Peter Mathiasen: Søren og Mette i benlås, 188 sider. Politikens forlag 2017.

Jan Guillous stort anlagte episke fortælling om Det Store Århundrede

Som det fremgår af billedet er der indtil nu (januar 2018) 7 titler i historien om Det Store Århundrede. Den opmærksomme læser vil også kunne se, at den gode Guillou er kommet il 1968.[/caption]

Mie Henriksen

Anmeldelse af Brobyggerne skrevet af Mie Hansen
Første del af Jan Guillous ambitiøse romanserie ”Det Store Århundrede” er en svimlende episk fortælling, som bringer os fra snestorm til tropehede.
Ved et tilfælde opdages det, at tre fattige faderløse fiskerdrenge fra Vestnorge er tekniske genier. Et velgørende selskab sender dem til Dresden, hvorfra de dimitterer som diplomingeniører i 1901. De skal nu gengælde ved at være med til at bygge jernbanen mellem Oslo og Bergen, en stor udfordring som kræver masser af tunneller og broer. Imidlertid vender kun den ældste, Lauritz, tilbage til det norske højfjeld for at afdrage æresgælden.
Den yngste, Sverre, flygter til London hvor luften er mildere for mænd af hans seksuelle observans, og så hører vi ikke mere til ham i dette bind. Den mellemste bror, Oscar, kommer også til at bygge jernbaner, men i tysk Østafrika, hvortil han flygter efter en ulykkelig kærlighedsaffære.
Lauritz er kæreste med den adelige Ingeborg, som han ikke må få for hendes far. Ingeborg er det nye århundredes kvinde, med stædighed lykkes det hende at uddanne sig til læge.
Gennem disse tre hovedpersoner som vi følger på skift, får vi et billede af centrale temaer for starten af århundredet: store ingeniørbedrifter og tekniske fremskridt, kolonialismen, kvindernes frigørelse. Brødrenes tyske uddannelse vælger så at sige side for dem i 1. verdenskrig, som for en gangs skyld ses fra tysk side. Det er ikke tyskernes fremfærd i Afrika, som bliver skildret mest usympatisk.
Det er en rigtig røverroman fra dengang en mand var en mand og en bøsse var noget, man gik på jagt med – i Oscars tilfælde både på elefanter og kannibaler. Bogen med den solidt researchede detaljerigdom henvender sig bredt. De rigtige mandfolk der normalt kun læser faglitteratur, rejseskildringer og biografier, vil ikke føle sig omklamret af feminin fiktion i dette tilfælde. Alle vi andre der elsker at forsvinde ind i en spændende historie og komme fortumlede ud igen flere timer senere, vil både blive godt underholdt og klogere undervejs.
Guillous plan er angiveligt at følge århundredet hele vejen frem til 11. september 2011, og i bogens slutning lægges der spor ud til en fortsættelse. Jeg har allerede løst billet til rejsen.
https://litteratursiden.dk/anmeldelser/brobyggerne-af-jan-guillou

Mit liv med Astid

“Astrids forældre hed Stinne og William Poulsen. De boede i Hvidbjerg på Thyholm, hvor de i mange år drev en velanskrevet murerforretning. Stinne var hjemmegående.

Astrid er født i 1944 som den den yngste i en søsterflok på 5 piger. Som den eneste af de fem fik hun en faglig uddannelse, inden hun forlod hjemmet. Da jeg kom til Hvidbjerg som ung kommis vr det Astrid jeg mødte. Det blev til 3 år sammen, inden hun døde af kræft i 2009.”

Murermester Poulsens yngste datter - Mit liv med Astrid. Sådan valgte jeg at kalde bogen om Astrid, som jeg skrev efter jeg havde mødt Lise o var flyttet til Falster
Murermester Poulsens yngste datter – Mit liv med Astrid. Sådan valgte jeg at kalde bogen om Astrid, som jeg skrev efter jeg havde mødt Lise og var flyttet til Falster.

Sådan står der at læse bag på omslaget af Mit liv med Astrid.
Bogen skrev jeg efter min kæreste Lise havde sagt til mig, at jeg burde skrive en bog om Astrid, som døde af kræft den 6. juli 2009. Astrids søster Ingrid havde rund fødselsdag. Og hvad giver man en kvinde, som har det meste i skabene og resten på skænken og på hylderne?
Skriv en bog om Astrid til hende, sagde Lise. Det tog ikke lang tid at beslutte at gøre det, men det krævede meget længere tid at samle stoffet, få det ordnet og få det nedskrevet og layoutet til en bog, der kunne fortælle en historie om, hvem Astrid var, og hvordan vores liv sammen foldede sig ud.
Det blev til en bog på 146 sider med mange billeder fra vores liv sammen.
Du kan købe bogen i boghandler, på nettet og her fra hjemmesiden.
Murermester Poulsens yngste datter – Mit liv med Astrid er en bearbejdet 2. udgave.

Bogen Murermester Poulsens yngste datter – Mit liv med Astrid, 146 sider, kan du lige nu købe her fra hjemmesiden. Se under kontakt og udfyld mailformularen.

Ringkøbing – byen hvor vejene mødes

“Da jeg i februar 1973 havde færdiggjort læreruddannelse fra Herning Seminarium, manglede blot et job for at få hele pakken gjort aktiv. Mulighederne i nærområdet havde jeg selvfølgelig undersøgt, dog med negativt resultat. Alt var optaget i Herning og i nabokommunerne.

I Ringkøbing så verden ret anderledes ud. Der stod ikke en ledig lærer på ethvert gadehjørne – dem var der i øvrigt heller ikke så mange af – gadehjørnerne, men det er en anden historie. ——”

Forside af bogen Ringkøbing – byen hvor vejene mødes. Fotografiet er venligst udlånt af John G. Christensen, politimand, der som sidebeskæftigelse driver et lille, men ret avanceret fotofirma, der som speciale har opdyrket foto med droner.

Ovenstående er starten på bagsideteksten af bogen, der blev produceret hos Rasmussens Bogtrykkeri og udgivet i slutningen af 2015. Bogen havde af flere grunde en ret lang tilblivelsesperiode. Indholdt skulle bestemmes – og skrives, skrives om. Noget skulle slettes, andet tilføjes. Der var ting at undersøge, mennesker at snakke med. Og midt i det hele kom der en operation og efterfølgende et ret aggressivt mavesår, der også skulle behandles på sygehuset, hvor jeg nogle få dage før var kommet ud fra.

Tidligere havde jeg fået et par titler udgivet hos BoD, et tysk forlag beliggende i kanten af Hamborg. Sådan set også meningen denne gang. Dog spekulerede jeg en del over det faktum, at bogen handler om Ringkøbing, hjemby for os gennem det meste af vores voksenliv. En by som vi og vores børn følte os hjemme i. Dertil kom, at jeg fra vores tid i byen havde et ganske godt kendskab til  det hæderkronede bogtrykkeri, der kan føre sin historie tilbage til Louis Rasmussens far, der startede trykkeri virksomhed i byen tilbage i 1800-tallet. Louis Rasmussen førte sin forholdsvis lille virksomhed helt frem i førerfeltet af grafisk kunnen. Da jeg var så langt med projektet, at jeg begyndte at tænke økonomi og udgivelse, henvendte jeg mig til trykkeriet og fik en snak og et tilbud. Det tilbud var til at betale. Samtidig håbede jeg lidt på en slags “hjembyeffekt”. Den ramte vi en nogen grad med et godt resultat til følge.

Mindesten i anledning af byens opnåelse af købstadsrettigheder. Æren herfor tillægges Christopher af Bayern i 1443.

Mindestenen er blot at af de mange fotos, som bogen er udstyre med. fotografen, der har taget de fleste billeder, hedder Alex Christensen. Han er en både dygtig og ivrig fotograf og medbragt fra Falster for at fotografere i Ringkøbing.

Januar 2018

Bogen er nu udsolgt fra forlaget. Selv har jeg et lille restoplag. Herfra sælger jeg til en rigtig skarp januarpris.

100 kroner for et eksemplar. Plus evt. fragt, hvis bogen skal ud på en længere rejse.

 

Andre folks penge

Andre folks penge er en fantastisk rejse med ejendomsspekulanter og pantebrevshandlere fra en ejendomsmesse i Cannes, gennem en stribe danske banker og via et nedslidt fynsk indkøbscenter ind i hjertet af København.

Andre Folks Penge - Historien om den danske finanskrise.
Andre Folks Penge – Historien om den danske finanskrise.

Rejsen foregik i en periode, hvor de økonomiske tyngdelove var sat ud af kraft. Den blev betalt med andre folks penge og var med til at sende Danmark ud i en historisk økonomisk krise. Eksempelvis opbyggede en række spekulanter en pyramidespilslignende handel med ejendomme, der fik priserne til at stige til så luftige højder, at værdierne faldt sammen som en soufflé, da der ikke længere var penge nok til at finansiere vanviddet.

Journalisterne Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg markerede med udgivelsen af Andre folks penge i 2013 femårsdagen for Finanskrisens ankomst til Danmark med en kortlægning af krisen og en undersøgelse af, hvad der førte til en række bankers fald. I 2014 fulgte en revideret anden udgave, og nu foreligger denne tredje udgave.

Den er opdateret frem til september 2016 og er udvidet med fem nye kapitler og tre nye temasider: Med ny viden fra talrige retssager og nye interviews kommer vi endnu tættere en forklaring på, hvorfor vi i Danmark blev langt hårdere ramt af Finanskrisen end såvel vores skandinaviske som tyske naboer.

Niels Sandøe & Thomas G. Svaneborg: Andre folks penge -historien om den danske finanskrise, JP forlag, 2. reviderede udgave

Mit Europa – men også dit og vores

Hvis man vil undgå godt selskab blandt bogstaver, hvis man ikke vil oplyses i sin dunkle uvidenhed, skal man holde bogen Mit Europa lukket, så intet slipper ud derfra. Oplevet i helikopterperspektiv, eller som Frode Kristoffersen selv udtrykker det, satelitperspektiv, er denne “hjemstavnsfortælling” en grundig skildring af det Europa, som du og jeg er rundet af – sammen med ca. 500 millioner andre europærere. Vi har verdensdel og – endnu kristendom – til fælles. Og mange andre kulturelle prægninger deler vi ligeledes.Forfatterens store viden sammen med hans fortælleevne og fortællelyst gør bogen til en absolut læseværdig fortælling om det store – og dog så lidenbitte Europa.
Den er et must for til – og antihængere af det europæiske projekt kaldet EU.
Skrevet den 10. februar 2015

Denne lune og vidende fortæller, der levede i et Europa, der i hans levetid forvandlede sig til en blomstrende og fredfyldt del af jorden.
Denne lune og vidende fortæller, der levede i et Europa, der i hans levetid forvandlede sig til en blomstrende og fredfyldt del af jorden.

Mit seneste biblioteksfund. Vi har i øvrigt et rigtig dejligt bibliotek her i byen. Som en rutine, når jeg er på et bibliotek, tjekker jeg gruppe 99.4 i faglitteraturen. Denne gang mødte jeg en god gammel radiokending med forstand på det udenrigspolitiske og med alderen til at have den forstand, nemlig den tidligere journalist, dagblads- og radiojournalist. Måske har han også gjort sig lidt på tv, Nemlig Frode Kristoffersen. Hans store viden, hans sønderjyske baggrund og hans lune fortælleform gjorde ham interessant, så han røg med i udlån.

Han har kaldt sin bog Mit Europa. På mere end en måde har han ramt skiven. Han har levet – om ikke midt i “Mit Europa”, så dog lidt mod nord i Europa.
Og i den tid, hvor de store og fredelige forandringer bølgede ind over den verdensdel. Hans job som udsendt DR-journalist med base i Bonn i det gamle Vesttyskland placerede ham centralt i den proces. Læg dertil hans evne til at kigge bagud, til at erindre og til at analysere.
Det bør blive en god læseroplevelse.
Frode Kristoffersen: Mit Europa – fra Frederiksgade til Frederichstrasse, Gyldendal 2008, 1. udgave, 1. oplag, 356 sider.

Berlin – endnu engang!

Denne gang med bus fra Nykøing F

Atter engang var det Ketty og Juhl der lokkede os. Vi er tidligere ankommet til Berlin i egen bil – flere gange. Andre gange er vi ankommet til byen med bus og 60 elever eller mere. Da har vi gæstet byen med et lejrskoleophold. En del gange – for mig den mest prestigefyldte måde ankomme til en skønne by på – er at anløbe Haubtbahnhof Berlin i et tysk ICE tog og stige ud på en moderne, travl og stor banegård. På et øjeblik er man indfanget og blevet en del af denne storbys pulserende liv. Fascinerende øjeblikke at hoppe ned i den moderne bys smeltedigel.
Tilbage til virkeligheden. I starten af december 2015 havde vi med Ketty og Juhl aftalt en smuttur til Berlin. Vi kørte med EuroLine fra Nykøbing F via Gedser-Rostock til ZOB,  Messedamm 2-4 Berlin ikke langt fra Funkturm og Messe Berlin. Herfra går der masser af busser og tog ind til centrum og mange andre steder.

Vi har ofte boet på Wyndham Berlin Exclesior Hotel, et centralt beliggende hotel i Hardenberg Strasse og i gåafstand fra Bahnhof am Zoo. Den banegård, der inden muren faldt sammen og forenede Øst-og Vestberlin, fungerede som hovedbanegård i Vestberlin. Det var denne gang anderledes. Ketty og Juhl stod for hotelreservation. De havde fundet et godt tilbud på et andet hotel, nemlig Berlin Mark Hotel,