Velkommen på vores hjemmeside

Skriv et svar

Sidehistorier

TGV tog rundt i Europa – og en lille sejltur
En stor del af gameplanen i ferieplanlægningen var at opleve dele af Europa på en togrejse. Ikke ”kun” danske IC3 tog med 6 vogne og max. hastighed på 160 k/t, hvis det går rigtig vildt for sig.
Fra Hamburg , via Frankfurt til Köln kørte vi med et langt og lækkert ICE tog med marchhastighed på store dele af strækningen på 250 km/t. Så flytter landskabet sig, mens man har fornemmelsen af at glide afsted behageligt, hurtigt og støjsvagt.
Det næste tog, vi hoppede ombord i, var et fransk TGV tog fra jernbaneselskabet Thalys. Igen hurtig, støjsvag luksus. Det bragte os fra Köln HbF via Bruxelles til Paris Gare de Nord. Også her var vores rejsefart omkring 250 km/t. Kun 3 stop på den ca. 520 km lange togrejse. Samlet rejsetid var lidt mere end 3 timer.
Den næste togrejse på vores tur – den vi havde glædet os mest til – var TGV togturen fra Paris Gare du Nord til London St. Pancras. En strækning på ca. 470 km. Den tur foregik i et fransk TGV tog med 18 vogne, med præcis vognnummerering på peronafsnittet.
En kæmpe oplevelse var det at blive tjekket ind på banegården, billetter, pas, security – ret meget lig indtjekning til en flyrejse, vente i afgangshallen for endelig at gå til peronafsnittet, finde den rigtige vogn og det rigtige sæde.
Ret kort efter blev der fløjtet afgang. Derfra gik det rigtig stærkt. Non stop Paris-London, incl. 20 minutter i tunellen under Kanalen og indløb på den spritnye St. Pancras banegård i hjertet af London. Rejsetid i alt fra banegård til banegård på 2 timer og 17 minutter. Lidt dyrt og meget spændende.

 

Sacré Coeur, Marcel og Place du Tertre
Er man i Paris, er et af ”must” stederne et besøg på Montmartre med den hvide kirke Sacré Coeur, knejsende på toppen af hele menageriet.
Kirken er pralende og flot. Dens beliggenhed højt over alt andet i Paris endnu mere spektakulært.
En elegant Funiculaire de Montmartre, en kabelbane, bringer den besøgende de sidste meter op til den hvide kirke.
Ved siden af den ligger det berømte torv, Place du Tertre, hvor afdankede og dumpede kunstmalere tjener malerlønnen på de mange besøgende. Et skønt sted at færdes og indsuge stemningen.
På vej fra kirken og rundt om hjørnet støder man uundgåeligt ind i en maler, der kan se et mestermotiv i netop dig. Vi mødte Marcel, jeg med pibe i munden. Det blev min skæbne. 40 euro og 10 minutter senere mente han, at han havde begået et stykke kunst, der ville være at se på Louvre om føje tid.

 

Sejltur på Seinen med indlagt action
En sejltur på Seinen er ligeledes et must, når man besøger Paris. Udvalget er stort. Fra aftentur med spisning ombord på en stor flodcruiser til en “flodtaxa” med hop on Hop off muligheder og 8 stoppesteder.
Vores tid og vores behov var til den sidste mulighed.
Vejret var perfekt og øjnene åbne for smukke indtryk af byen set fra floden. Ved det sidste stop, Eiffeltårnet – lige neden for tårnet – fik vi en ekstra oplevelse, som vi vel ikke ønskede og som vi ikke havde betalt for.
En af gæsterne ombord skulle fotografere sit yngste barn med Eiffeltårnet som baggrund. Derfor rejste hun sig halvt fra sit klapsæde for at få den rigtige skudvinkel. Da hun igen ville sætte sig, var sædet klappet op og hun landede på dørken ganske uforberedt.
Vi sad tæt på hændelsen og kunne følge situationen lidt ufrivilligt. Hun blev liggende og børnene blev nervøse og tilkaldte skipper.
Han kom, han så og han tilkaldte flodpolitiet, der kom ræsende i deres lille speedbåd. Endnu en myndighed ankom fra søsiden. Begge parter gik straks i gang med at kontrollere kvindens papirer.
Den del af aktionen gik de rigtig meget op i. De skrev og noterede og tilså ind i mellem den tilskadekomne kvinde. Da de ikke havde mere at skrive med eller skrive på, tilkaldte de i ambulance, der kom med blinkende lys og fuld udrykning. Efterhånden vrimlede det med myndighedspersoner på agterdækket. Efter nogen rådslagning blandt fagpersonalet og skipper, blev vi andre passagerer bedt om venligst at forlade skibet. Vi ville blive opsamlet af en anden Batobus.
Fra kajen kunne vi følge, hvordan kvinden forsigtigt blev løftet fra borde og anbragt i den ventende ambulance. Kort efter blev vi andre ikke-tilskadekomne sejlet videre i en anden Batobus.

Skriv et svar

Kontakt

Skriv et svar

Europatour 2014

Europatour: Nykøbing F – Hamborg – Frankfurt – Köln – Paris – London – Harwich – Esbjerg – Systofte

Forberedelse
I foråret, da vores ferie skulle besluttes, kom vi efter lidt snak rundt i Europa på den idé, at vi da kunne snuppe to store europæiske byer i et hug og på samme ferie. Vi er begge til byferie, Lise nyere i den branche og jeg stadig i gamet med storbyferier.
I den fase fik vi en smule uventet lidt feriepenge tilbage fra skatteministeren. Det gjorde det lettere at træffe valget. To betydningsfulde, store og spændende hovedstæder i Europa og en højhastigheds togtur under Kanalen i den samme oplevelsespakke. Det kunne ikke blive meget bedre.
Hurtigt blev rejsen fastlagt fra tirsdag den 10. juni med hjemkomst lørdag den 21. juni. Så begyndte vi at booke togrejse incl. Kanaltog fra Paris til London.
Havde vores forhåndskendskab til den del af togrejsen været opdateret, kunne vi have booket det hele på nettet, men det kendskab fik vi først efterfølgende.
Sejlturen fra Harwich til Esbjerg skulle passe ind i rejseplanerne. Sirena Seaways har ikke daglige afgange fra Harwich. Det fik vi passet ind og booket. Nu manglede vi kun hotel i Paris og hotel i London før det hele var på plads.
Igen på nettet, hvor vi fandt et hotel kun fem minutters gang fra Gare de Nord, banegården i Paris, hvortil vi ville ankomme med Thalys TGV-tog (train à grande vitesse) fra Essen. Også den del af forberedelserne lykkedes.
Vi kunne nu vente på dagen for vores afrejse – og glæde os dertil. Sent fandt vi ud af, at vi i London ville have en teateroplevelse med hjem. Vi fandt frem til et nyopsat musikstykke, The Commitments på Palace Theatre på Shaftesbery Avenue. Billetterne blev booket og endnu en oplevelse ventede.

 

Afgang fra spor 3
Mandag pakkede vi vores nyindkøbte, selvkørende (næsten) letvægtskufferter med det nødvendige plus billetter (næsten alle), pas og penge.
Naboerne kørte os til Nykøbing Hauptbahnhof. Vores tyske ICE tog fra København over Rødby kom rettidigt. I fint tempo gik det til Hamburg Hbf. Her mødte vi ganske uforberedte den første udfordring.
Ingen problem at finde det rigtige spor. Det var til gengæld ikke muligt at finde det “rigtige” tog. Der var nemlig ingen ”rigtigt” tog mod Essen. Derimod en pakket perron med strandede rejsende, der skulle have været mod Essen. Af personale på perronen blev vi sendt ind i et ventende langt tog. Vi fandt en plads for straks at blive sendt retur til perronen. Frustrationen steg og personalet svedte tran. Et nyt ICE tog kørte til perronen. Det skulle vi nu med.
Det kørte godt nok til Frankfurt, ikke helt den vej, vi mente, at vi skulle. Men hellere komme i den forkerte retning end slet ikke at komme afsted. Og så er der normalt togforbindelse fra Frankfurt til Paris. Langsomt gik det op for os og andre rejsende, at Ruhrområdet natten til tirsdag havde været ramt af det værste uvejr siden vikingerne sejlede til Hamburg.
Væltede træer, ødelagte køreledninger og ufremkommelige spor standsede al togdrift til og fra bl.a. Essen. Netop til Essen agtede vi os på vej mod Paris. Vi indtog en kupé på 1. klasse i det tætpakkede tog og rejste sammen med et par tyskere, der ligeledes var strandede.
Vi faldt lidt i snak, og kunne senere bruge vores nye bekendtskab, da vi kort efter fra Frankfurt blev sendt til Köln med det samme tog. Igen mødte vi vore to nye medrejsende. Ankommet til Köln kunne den ene, Peter, hjælpe os med at finde det kontor ved siden af domkirken i byen, hvor Thalys, det jernbaneselskab, der skulle have kørt os fra Essen til Paris, havde til huse. Selv om kontoret var lukket, lykkedes det for vores nye ven Peter at formå personalet til at ombooke billetterne til næste dag.
Så var den sag på skinner, så at sige. Næste udfordring var at finde ly for natten. Stående i Köln kunne vi ikke bo på vores bookede hotelværelse i Paris. Vi stillede op i den lange lange kø af rejsende, der havde samme udfordringer.
Køen bevægede sig i snegletempo. Personalet drak danskvand (Lise mener, det var Tyskvand) i spandevis, svedte, kiggede på skærmbilleder og henvendte sig nogle gange i megafon til de mange ventende. En god dag for taxibranchen.
Der blev sendt mange taxier mod fjerne destinationer, bl.a. til Amsterdam, til Bruxelles og til Hamburg og andre tyske byer. 4 mennesker med samme rejsemål, så var der grundlag for en taxitur.
Da det endelig blev vores tur ved skranken, var der ingen med destination Paris. Vi måtte ”tage til takke” med en hotelvoucher og tilhørende taxitur/retur til hotellet, der lå i kanten af Köln. Vi tog taxituren til hotellet, men de ville have kontant betaling for overnatningen og mente, at vi næste morgen kunne få pengene refunderet af DB.
Vi havde bestemt os for at tage første tog til Paris næste morgen, afgang kl. 06.44 fra Köln, så vi forventede ikke, at DB allerede så tidligt havde åbnet pengekassen. Derfor returnerede vi med taxi til Köln Hbf ret sent samme aften.
Nu skulle vi bare have en kort nat til at gå på banegården. Det hjalp en døgnåben Mc Donalds os med. Aldrig før har en dobbeltwopper taget så lang tid at fortære.
Mange skæbner mødte vi på McD og senere den nat eller tidlige morgen genkendte vi de samme skæbner rundt på banegården.
Vi var glade og lidt forkomne, da nat blev til morgen og vi steg ombord i Thalys ekspres mod Gare de Nord. Måske nød vi ikke i fulde drag den årle togtur med ganske få stop, bl.a. i Bruxelles, inden vi kunne stige ud på Gare du Nord og i flot solskin møde Paris.

 

Sommerdage i Paris
Heldigt for os havde vi hjemmefra booket et hotel, der lå ganske tæt på Gare du Nord. 5 minutter til fods, længere var der ikke at gå med vores selvkørende (næsten) kufferter.
På hotel Avalon blev vi budt velkommen og tjekket ind. Vores værelse var på ca. 12 m2 plus et lille badeværelse. Men ganske ok.
Vi tog glade suiten i besiddelse, udpakkede det nødvendige og gjorde os klar til den Hop on Hop off busrundtur, vi havde besluttet den eftermiddag for at spare lidt på vore kræfter resten af den dag.
Stoppestedet var tæt på hotellet. Da vi havde kigget turkort med farveruter indtegnet – og efter lidt tid og nogle spørgsmål – knækket koden, fik vi en sommerskøn rundtur i dele af Paris, forbi mange af ”must see” stederne og med flere hop off, til fods rundt for at kigge, hop on igen, indsugede vi nysgerrigt indtryk af den by, vi var kommet for at besøge. Når man som turist færdes i Paris – på de ”turistede” steder, er det meget iøjnefaldende, at mange af gaderne er brede og lige, dem i den centrale del af byen. Man kan vel kalde dem for boulevarder (Boulevard bruges oftest om en bred, flersporet hovedfærdselsåre til gennemkørsel, delt med en midterrabat og ekstra kørebaner ved siden af til langsomt kørende trafik, cykelstier og fortove, desuden med træbeplantning i begge sider. Oftest med en betydelig landskabsmæssig kvalitet. Kilde: Wikipedia).
Det er ikke kun turistens øjne, der kan iagttage dette forhold. Det skyldes i endnu højere grad en tidligere fransk byplanlægger, baron Georges Eugène Haussmann bedre kendt som baron Haussmann (født 27. marts 1809 i Paris’ 8. arrondissement, død 11. januar 1891 samme sted).
Baronen fandt den store kost og murske frem, og efter 1848 tog han fat på en storstilet renovering af byen, så vandforsyning og sundhed blev fremmet. Han rev store dele af det gamle Paris ned og anlagde nye bredere boulevarder for at sikre bedre trafikafvikling og mere lys.
Haussmann arbejdede efter de store akser i byplanlægningen. Et meget tydeligt eksempel er vejanlæggene omkring Louvre, Champs Élysées og Triumfbuen, hvor ud fra mange boulevarder stråler som cykeleger i et stort hjul. Det oplever den besøgende som en by, hvor det er forholdsvis let at færdes både til fods, med busser og med Metro. Det store Seinedelta tillader byen at folde sig ud på en meget smuk måde.

 

Swinging London
Vi ankom til London, til St. Pancras stationen, der er sammenbygget med Victoria inde midt i London.
Dertil ankommer Eurostar TGV toget fra Paris.
Vi forlod en europæisk storby, en skøn storby, der har det hele for den besøgende.
Vi ankom til en anden europæisk storby, der også har det hele. De er begge hovedstæder i to store europæiske lande med lange historier. To kulturhovedstæder, der hver især flasher med deres lange og betydningsfulde historie.
Når vi små nordboer skal finde os tilrette i de to byer, må vi lige trække vejret dybt ind og mærke efter på tungebåndet og i kulturkisten.
Stort set alle danskere, fra banditten i habitten til lommetyven og politikeren, taler engelsk på et eller andet niveau.
Vi har så at sige fået sproget ind med den økologiske skolemælk. Vi anser os selv som knyttede mere til det angelsaksiske, det gælder musik, teater, demokratiopfattelse, fodbold og meget andet.
Fransk taler kun et lille mindretal i Danmark. De få der er, praler meget gerne med det og af det.
Vi har en prinsgemal af fransk herkomst. Vi ”holdt med Napoleon”, da han var kejser i Frankrig. Nok mest for at svække England. Men alligevel!
Tilbage til vores besøg i de to byer. Vi oplevede dem som meget forskellige.
I London er der mennesker overalt. Trafikken står som regel stille på gadeplan. I undergrunden ”gemmer” der sig hver dag mere end 2 mio. mennesker. Så er de da stuvet lidt af vejen og fylder ikke i gadebilledet.
For os, der ikke mestrer fransk, men kan lidt engelsk, er det meget lettere at blive en del af livet i London. At følge med i det, der optager londonere, at blive en del af de mange kulturnydende mennesker, der fylder teatre, koncertscener, fodboldstadions og andre arenaer.
Vi kan ikke afgøre, hvilken by, det var ”bedst” at besøge. De var begge mega spændende. Og de var begge virkelig trættende at udfolde sig i. Men også pensionister restituerer i gode hotelsenge.

 

Skriv et svar

Udvalgte og læste bøger

 Frode Kristoffersen: Mit Europa – fra Frederiksgade til Frederichsstrasse

Mit seneste biblioteksfund. Vi har iøvrigt et rigtig dejligt bibliotek her i byen. Som en rutine, når jeg er på et bibliotek, tjekker jeg gruppe 99.4 i faglitteraturen. Denne gang mødte jeg en god gammel radiokending med forstand på det udenrigspolitiske og med alderen til at have den forstand, nemlig den tidligere journalist, dagblads- og radiojournalist. Måske har han også gjort sig lidt på tv, Nemlig Frode Kristoffersen. Hans store viden, hans sønderjyske baggrund og hans lune fortælleform gjorde ham interessant, så han røg med i udlån.
Han har kaldt sin bog Mit Europa. På mere end en måde har han ramt skiven. Han har levet – om ikke midt i “hans Europa” så dog lidt mod nord i Europa.
Og i den tid, hvor de store og fredelige forandringer bølgede ind over den verdensdel. Hans job placerede ham centralt i den proces. Læg dertil hans evne til at kigge tilbage, til at erindre og til at analysere.
Det bør blive en god læseroplevelse.
Frode Kristoffersen: Mit Europa – fra Frederiksgade til Frederichstrasse, Gyldendal 2008, 1. udgave, 1. oplag, 356 sider.

Frode Kristoffersen: Mit Europa, Gyldendal 2008, 356 sider.

Frode Kristoffersen: Mit Europa, Gyldendal 2008, 356 sider.

Frode Kristoffersen: Mit Europa, Gyldendal 2008, 356 sider.
Frode Kristoffersen: Mit Europa, Gyldendal 2008, 356 sider.

Mit Europa – men også dit og vores

Hvis man vil undgå godt selskab blandt bogstaver, hvis man ikke vil oplyses i sin dunkle uvidenhed, skal man holde bogen Mit Europa lukket, så intet slipper ud derfra. Oplevet i helikopterperspektiv, eller som Frode Kristoffersen selv udtrykker det, satelitperspektiv, er denne “hjemstavnsfortælling” en grundig skildring af det Europa, som du og jeg er rundet af – sammen med ca. 500 millioner andre europærere. Vi har verdensdel og – endnu kristendom – til fælles. Og mange andre kulturelle prægninger deler vi ligeledes.Forfatterens store viden sammen med hans fortælleevne og fortællelyst gør bogen til en absolut læseværdig fortælling om det store – og dog så lidenbitte Europa.
Den er et must for for til- og antihængere af det europæiske projekt kaldet EU.
Dette indlæg blev udgivet i Udvalgte og læste bøger den 10. februar 2015.

 

 

Skriv et svar

Erindringsglimt

Erindringsglimt forside 10x13Erindringsglimt – En brevveksling mellem to søskende

“Du plantede for efterhånden længe siden et lille nostalgisk barndomsfrø i mit hoved. Der lå det godt gemt sammen med en masse andre tanker og to-do lister. Med mellemrum kunne jeg registrere spireevne og grolyst, men så skete der andre ting i livet, som da var mere presserende og nogle gange nødvendige.

Frøet bevarede dog – lidt overraskende – sin spireevne og insisteren…”

Sådan begynder det først afsnit i det som i løbet af lige præcis 12 måneder fra februar 2013 til februar 2014 blev et fælles erindringsskriveri mellem min lillesøster Lise – og undertegnede. På søsters opfordring blev det til en blogbaseret brevveksling, om vores bedsteforældre, vores forældre og vores søskende, men mest af alt om vores eget liv.”

Ovenstående er hentet fra forordet i bogen, der blev på 407 sider. Første gang man prøver den slags, kan det forekomme lidt uoverskueligt, besværligt – og noget grænseoverskridende. Det uoverskuelige aftager, det besværlige består. Det grænseoverskridende må EU tage sig af.

Bloggen Erindringsglimt kan du læse på http://www.erindringsglimt.blogspot.dk

Bogen Erindringsglimt, 407 sider, kan du lige nu købe her fra hjemmesiden. Se under kontakt og udfyld mailformularen.

Ny pris

Bogen koster lige nu her fra hjemmesiden kr. 299,00 excl. forsendelse kr. 50,00. Ialt kr. 349,00. Når du har indsat beløbet på Danske Bank reg.nr. 4386 konto nr. 3219679963 vil du kort efter modtage bogen i din postkasse.

Du kan også bruge Mobile Pay på 29215007.

Du er selvfølgelig også velkommen til en selvhenter. Vi bor Lærkevej 10 Systofte Skovby 4800 Nykøbing F.

Ring lige i forvejen 29215007 eller send en mail på kajalbert@webspeed.dk 

En helt anden mulighed er at se mere og eventuelt bestille bogen hos forlaget Bod. Det gør du på følgende link:

http://www.bod.dk/index.php?id=1447&objk_id=1247590

Retterlsesblad

Vi var opdaget nogle forstyrrende fejl i bogen. Derfor har jeg udarbejdet et rettelsesblad, der forsøger at rette op på skævhederne.
Der er på vores oprindelige blog redegjort for fejlene under afsnittene:

Bedstemors fest, dateret 30.01.2013

Præsentation af storfamilien, dateret 30. januar 2013

Nu med knallert, dateret 4. februar 2013

Håber ovenstående giver mening. Det var hensigten.

Skriv et svar

Mit liv med Astrid

Astrids forældre hed Stinne og William Poulsen. De boede i Hvidbjerg på Thyholm, hvor han i mange år drev en velanskrevet murerforretning. Stinne var hjemmegående.
Astrid er født i 1944 som den yngste i en søsterflok på 5 piger. Som den eneste af de fem fik hun en faglig uddannelse, inden hun forlod hjemmet. Da jeg kom til Hvidbjerg som ung kommis, var det Astrid, jeg mødte. Det blev til 43 år sammen, inden hun døde af kræft i 2009.

Sådan står der at læse bag på omslaget af Mit liv med Astrid.
Bogen skrev jeg efter min kæreste Lise havde sagt til mig, at jeg burde skrive en bog om Astrid, som døde af kræft den 6. juli 2009. Astrids søster Ingrid havde rund fødselsdag. Og hvad giver man en kvinde, som har det meste i skabene og resten på skænken og på hylderne?
Skriv en bog om Astrid til hende, sagde Lise. Det tog ikke lang tid at beslutte at gøre det, men det krævede meget længere tid at samle stoffet, få det ordnet og få det nedskrevet og layoutet til en bog, der kunne fortælle en historie om, hvem Astrid var, og hvordan vores liv sammen foldede sig ud.
Det blev til en bog på 146 sider med mange billeder fra vores liv sammen.
Du kan købe bogen i boghandler, på nettet og her fra hjemmesiden.
Murermester Poulsens yngste datter – Mit liv med Astrid er en bearbejdet 2. udgave.

Bogen Murermester Poulsens yngste datter – Mit liv med Astrid, 146 sider, kan du lige nu købe her fra hjemmesiden. Se under kontakt og udfyld mailformularen.

Ny pris
Lige nu er bogen nedsat til kr. 149,00 excl. forsendelse kr. 40,00. Ialt kr. 189,00.

Når du har indsat beløbet på reg.nr. 5359 konto nr. 0000359665, konto i Arbejdernes Landsbank, vil du kort efter modtage bogen i din postkasse.

Du kan også betale med Mobile Pay. Mit nummer er 29 21 50 07

Endelig er du også velkommen til en selvhenter.
Vi bor Lærkevej 10, Systofte Skovby, 4800 Nykøbing F.

Ring lige i forvejen på 29 21 50 07 eller send en mail på kajalbert@webspeed.dk

Skriv et svar

Den næste bog?

Opskriften til den næste bog er fundet. Den skal handler om vores (Astrids og min) tid i Ringkøbing. Vi ankom primo august 1974 og jeg rejste fra byen i efteråret 2012.

Ringkøbing var byen, hvor vi boede den største del af vores liv. Den længste del af vores aktive arbejdsliv. Om de år, de oplevelser skal bogen fyldes med. Jeg tænker den som en “lille hyldest” til den lille, men velholdte vestjyske købstad.

 

Skriv et svar

Bøgerne i hjemmet

Nyt sted – ny interesse

For snart to år siden flyttede jeg fra Ringkøbing til Nykøbing Falster indfanget af en dejlig kvinde.
Jeg kunne ikke på flyttelæsset tage med mig mit job hos Hjem-Is i Holstebro eller min bridgemakker, han havde det fint i Ringkøbing. Derfor måtte jeg finde noget nyt at kaste mig over. Heldigvis var min lillesøster vedholdende i sit ønske om, at hun og jeg sammen fik skrevet en historie om vores baggrund, vores familie og vores eget liv. På hendes initiativ blev vores skriverier til en blog, erindringsglimt.blogspot.dk, der kan læses på nettet.
Vi indrettede skriveriet på bloggen som en brevveksling mellem os om tiden dengang og om det, der nu løb i pennen under processen. Et års skriveflid med indlagte pauser og længere fravær fra tasterne, afsluttedes i februar 2014 efter en periode fyldt af fortid, eftertanke og nostalgi.
Bogen Erindringsglimt – en brevveksling mellem to søskende flyttede bloggen på papir og blev til bogen, der er selvgjort i layout, tekst og billeder.
Forlaget BoD i Hamborg har været udgiver i dette Gør det selv projekt. Herfra er hentet word skabeloner til teksten. Det færdige manus er konverteret til en Pdf-fil og derefter uploaded til forlæggeren i Hamborg. Godt en uge senere landede i postkassen en færdig bog. Prisen var yderst overkommelig.
Søster, der stadig er aktiv på arbejdsmarkedet, havde ikke tiden, men satte sig ikke imod.
Du kan på underfanerne Mit liv med Astrid og Erindringsglimt læse mere om de skriverier, som optager en del af min tid.

Skriv et svar

Nål & Tråd

Skriv et svar